Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
het, som stirret mig imøte fra hendes ansigt, nei,
jeg orket det ikke!»
«Det er det samme; det var likefuldt en løgn.
En, som Gud vil kræve dig til regnskap for.»
’ «Aa, jeg vet det, jeg vet det nok!» vred Esther
fortvilet’sine hænder. «Men seiv i dette øieblik
kan jeg ikke hjælpe for det; jeg vet, jeg kom til
at gjøre det om igjen.»
«Da faar du indta min plads hos Helen lmor
gen, saa skal jeg fortælle hendes mor, som det
virkelig forholder sig.»
«Aa, gjør det ikke, Hanna,» klynget søsteren
sig bønfaldende ind til hende; «det vil dræpe
hende!»
«Jeg vil i det mindste si sandhet.»
Det var grusomme ting, hun denne morgen
hadde at bære bud om til moren, men hun tok
sig energisk sammen til prøvelsen. Esther stod
blek og skjælvende og ventet paa hende, da
hun siden atter kom nedenunder fra sin dystre
mission
«Hvorledes, hvorledes tok hun det, Hanna?»
møtte hun den anden hviskende alt i forstuen.
«Stakkars, stakkars Margaret!»
Frøken Hannas øine svømmet i taarer:
«Maa Gud tilgi mig,» svarte hun; «jeg fortalte
hende om Helen, at hun var frisk og rask.»
Esther drog hende heftig ind til sig, med et
dypt taknemmelig: «Gud velsigne dig, Hanna, for
det!» Og hadde siden hverken ord eller smil og
taarer nok til hendes pris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
