Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
!
«De kan ryste Deres bedstemor! Næper vokser
ikke paa trær.»
«Gjør de ikke det, naa? .... Naa, jasaa, naa!
Det har forresten heller ikke j e g paastaat, og hvad
jeg her har skrevet, skulde jo bare være saan figur
lig talt. Hvemsomhelst med mindste vet paa tingen,
maatte jo straks ha forstaat, at hvad jeg mener, er, at
det ernæpe-rankerne, jeg vil, at gutterne skal ryste.x
Dermed skvætter denne gamle sinnataggen op
fra stolen og river sin avis i tusen filler, som han
tramper paa, mens han med sin stok knaser alt
han faar fat i omkring sig. Saa drog han paa dør
og slog den i efter sig med et smeld, efter først at
ha skjeldt mig ut for en stut! Han opførte sig kort
sagt, som skulde han ha følt sig mindre fornøiet
med et eller andet. Men som jeg umulig seiv
kunde forståa, hvad det gjaldt, kunde jeg heller ikke
hjælpe ham.
Ikke længe efter kom et langt, hængslet spø
kelse, med langt, fliset håar nedover sine skuldrer og
med sit magre ansigts bjerge og dalsænkninger over
grodd med ukegamle skjegstubber farende ind til
mig og stanset først i lyttende, foroverboiet stilling,
med en finger paa læben og uten at mæle et ord.
Denne lyttende taushet bevarte han en stund, saa
vred han nøklen om i laasen, listet sig varsomt paa
taa frem imot mig, stanset atter, men i god
rækkevidde fra mig og saa mig derpaa intenst
forskende ind i ansigtet. Saa drog han frem av sin
brystlomme et sammenfoldet nummer av vort blad
og hvisket hæst:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
