Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
nok, tok en ganske anden vei. For Jim spiste sylte
tøiet, han, og fandt det, i sin verdslighet og synde
fuldhet, kjækt gjort. Og han lo og mente paa, «at
gamla vilde bh orn’tli blåa i fleisen», nåar hun op
daget det. Da hun saa dette hadde gjort, negtet
Jim ihærdig at kjende noget til det, fik sine syndige
pryl og besørget taareflommen seiv.
Kort sagt, alt var rent paa tverke med denne gut
ten. Likesom alting med ham gik stik motsat av,.
hvad der i bøkerne er lov for, at det skal gaa med
deres uskikkelige James’er.
Da han engang var kløvet op i et av landmand
Acoru’s epletrær for at stjæle epler, — tænk, da
brast grenen ikke under ham, og han faldt ikke ned
og brak armen og blev bitt halvt ihjel av eierens
store gaardshund, for saa at bli strakt paa sykeleiet
i ukevis efter og angre sin synd og bli en god og
snild liten gut. Langtifra! Han stjal saa mange
epler, han bare orket, kom sig i god behold ned
fra træet og var ikke spor ræd for hunden
som han tvertimot sendte avgaarde med en mursten
i skallen, da den kom for at smake paa ham.
En skulde aldrig set noget saa besynderlig! Men
se bare efter i disse sote smaa «solstraalefortællin
gerne» med marmorert ryg og kolorert omslag med
billeder paa av en pen gammel herre i blåa kjole med
svalerumpe, med bjeldehat paa hodet og med ben
klær, som kryper op i anklerne. Og dertil av ædle
kvinder med kjolelivet op under armene og forresten
flate som et strykebret. I alle disse fortællinger ikke
et ord, som kunde minde om den uskikkelige Jim!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
