Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
slags almindelig fornuftig guttemoro. Det var sliks.
de andre gutter omkring prøvde at forklare sig fæ
nomenet, men uten at komme til nogen for dem
seiv helt tilfredsstillende løsning av det. Den eneste
antagelige løsning, de stadig maatte vende tilbake til,
var og forblev derfor denne, at han maatte være
litt «tomset». Derfor tok de ham ogsaa under
sin beskyttelse og tillot ingen at gjøre’n vesle Jacob
noget.
Denne snilde Hile gutten slukte alt, hvad søndags
skolefortællinger kaldes kunde, de var hans fryd like
frem, og deri laa hele hemmeligheten gjemt med ham
seiv. Han trodde blindt paa alle de elskelige sraaa
gutter, som disse bøkerne vrimlet av. Der fandtes
ikke tvil om deres virkelighet til i hans sjæl, og
han vilde gjerne ogsaa seiv, om bare en eneste
gang, truffet en av dem, men det blev der aldrig
noget av. Kanske var de døde før hans egen tid,
allesammen? Hvergang han læste om et rigtig søtt
eksemplar av dem, ilte han med at bla om for
at se efter, hvorledes det gik den gutten til sluti
Fordi han gladelig seiv skulde ha reist til verdens
ende bare for at faa se paa ham. Men saa vai
det altid den samme historie om igjen: At den
snilde lille gut døde i sidste kapitel, og saa et
billede av begravelsen, paa hvilket man saa den
hele sørgeskare av guttens paarørende og stedets
søndagsskole forsamlet om graven, alle i altfor
korte bukser og med altfor svære huer i sin ene
haand, mens de hulket sin sorg ut i lommetørklær
av saan en halvanden alens længde paa hver kant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
