Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Nu, ser du, kan jeg glo dig ret ind i fjæset og
skjelde dig ut og håane dig og flire og le av dig,
mens heller ikke du er blind for, hvilken veltalen
het der kan gjemme sig i synlige gestus og uttryks
former, frem for alt nåar virkningen av disse blir
yderligere fremhævet gjennem hoilydt tale. Jeg skal
fra nu av bestandig komme til at tiltale dig i dit
eget drævende ... snøvlemaal, din guttehvalp!»
Jeg kylte kulskuffen efter ham og bommet. My
lord smilte.
«Naada, du glemmer vor vaabenstilstand?»
«Aa, om forladelse! Jeg skal prøve paa at te
mig dannet overfor Dem, og gjør De det samme
for kuriositetens skyld! En samvittighet med op
dragelse, det er ingen daarlig spøk, er det vel?
Mens jeg derimot synes, det er en tarvelig historie
med samvittigheter, som ligger og pirker i os og
gnaaler for os uavbrutt, nat og dag, aaret rundt
om altid de samme ting. Det synes jeg i det
mindste 1»
«Vi ikke, og det er os nok.»
«Ligger der kanske nogen hæderlig længsel efter
at virke forbedrende paa os til grund for denne
travelheten Deres?»
Mit spørsmaal indbragte mig et nyt haansmil og
dette svar:
«Langtifra! Det er vor forretning, vor livsopgave
simpelthen at pine og plage dere. Og ganske vist
er hensigten hermed individets forbedring, kun kom
mer det aldrig os personlig ved. Og hvad særlig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
