Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Han gjorde saa bænken iorden for kongen, mens lian
samtidig mumlet og gjentok sit velkommen, ordnet litt
i værelset, og bød kongen sætte sig tæt op til ildstedet,
kastet nogen riskvister paa ilden, og begyndte til slut at
gaa frem og tilbake paa gulvet med urolige skridt.
«Velkommen! Mange har besokt helligdommen her;
men de har ikke været værdige, og er derfor blit bort
vist. Men en konge som kaster sin krone, og foragter
sin værdighets intetsigende pragt, som klær sig i filler
for at ofre sit liv for hellige handlinger, han er værdig,
han er oprigtig velkommen! Her skal han faa lov til at
bygge og bo alle sit livs dage til doden kommer.»
Her skyndte kongen sig at avbryte hans tale for nær
mere at forklare sig; men den hellige skjænket ikke hans
ord nogen opmerksomhet. Han fortsatte uforstyrret sin
tale med hævet stemme og forøket iver:
«Og her skal du kunne hvile i fred. Ingen skal ut
spionere dit tilflugtssted og uleilige dig med anmodnin
ger om at vende tilbake til det tomme og unyttige liv
som Gud har formaadd dig til at opgi. Her skal du faa
bede, læse i bøkenes bok, anstille betragtninger over
denne verdens daarskap og forfængelighet og det til—
kommende livs salighet; du skal leve av tort brød og
grønsaker, og daglig kue dit legeme med slag og hud
fletninger forat sjælen maa bli lutret. Du skal ha en
strieskjorte paa din nokne krop, bare drikke vand, og
leve i fred for denne verdens anfegtelser.»
Den gamle fortsatte at maale gulvet med sine skrid!,
men sluttet nu at tale hoit, mumlet bare videre. Dette
fordelagtige ophold benyltet kongen til at forklare sin
stilling, og han gjorde det med en vellalcnhet som en
vaaknende uro og frygt indgav ham. Men eremitten
nærmet sig kongen, og sa med efterlryk: «Jeg vil betro
dig en hemmelighet!»
Og dermed bøide han sig ned for at hviske ham den
i øret, men holdt inde, og indtok en lyttende stilling.
Efter et øiebliks pause gik han paa tærne bort til vin
dusaapningen og saa ut i mørket, kom saa tilbake paa
samme smygende maate, strakte ansigtet frem mot kon
gen, og hvisket ham i øret: «Jeg er erkeengelen!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
