Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
Denne lykkelige tilstand varte saa længe begge nød
aftensmaaltidet. Efterat de begge i fællesskap hadde
forrettet sin bøn foran krucifikset, forte eremitten gut
ten tilsengs i et tilstøtende værelse, hvor han kjælte for
ham aldeles som en mor for sit barn, hvorpaa han forlot
ham og paany indtok sin plads ved ildstedet, hvor han
begyndte at røre om blandt glørne, mens tankene dvælte
langt borte. En stund senere sluttet han med det, ban
ket sig med fingrene paa panden, likesom for at gjen
kalde et eller andet som var faldt ham ut av minde,
men tydeligvis uten resultat. Pludselig sprang han hef
tig op, gik ind til sin gjest og spurte: «Du er jo konge?»
«Ja,» var det søvnige svar.
«Konge, hvor?»
«I England.»
«I England? Da er Henrik altsaa død?»
«Ja. Jeg er hans søn.»
En mørk skygge la sig over eremitlens pande, mens
han med hevngjerrige blikke knyttet sine magre hænder.
Saaledes blev han staaendc nogen oieblikke, aandet hef
tig, som om han vilde sveige noget som var vanskelig at
faa ned, og sa til slut med dyp røst: «Vet du at det var
ham som kastet hjemløse og hjælpelose ut i verden?»
Der kom intet svar. Den gamle bøide sig ned, be
tragtet opmerksomt guttens fredsommelige træk og lyttet
til hans regelmæssige aandedrag.
«Han sover vist,» utbrot han, og det morke uttryk i
hans ansigt gled over i et ondskapsfuldt smil. «Naa,
han ser da lykkelig nok ut,» og dermed vendte han sig
om. Han gik listende omkring i værelset og lette i dets
hjørner og kroker efter et eller andet; en gang imellem
stanset han for at lytte eller vende paa hodet, og kastet
et hurtig blik mot sengen, mens han hele tiden mumlet
og smaasnakket med sig seiv. Til slut fandt han hvad
han syntes at lete efter — en rusten gammel slagter
kniv og en brynesten. Derefter listet han sig tilbake til
sin plads ved ilden, satte sig, og begyndte sagte at hvæsse
kniven mot stenen, mens han alt i et smaasnakket og
lot høre dæmpede utrop.
Med lange mellemrum prøvde han med tommelfin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
