Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
somt, og saa Hendon i oinene med et glansløst, iskoldt
blik, mens blodet vek fra hendes kinder, til de antok
en askegraa farve, og endelig sa hun med hui, klang
los stemme: «.leg kjender ham ikke!» Hun vendte sig
hastig om, og forlot værelset med vaklende skridt og
en halvkvalt hulken.
Miles Hendon sank ned paa en stol, og bedækket
sit ansigt med hændene. Hugh vendte sig til tjenerne
og sa: «Dere har nu hat anledning til at betragte ham.
Kjender dere ham igjen?»
De rystet benegtende paa hodet. Deres herre fort
satte: «Heller ikke tjenerne kjender Dem igjen. Her
maa foreligge en misforstaaelse. De har jo erfaret at
min hustru er av samme opfatning.»
«Din hustru!» I samme oieblik folte Hugh sig pres
set op mot væggen med et jernhaardl tak i strupen.
«Din skurk, din slavesjæl!» utbrot Miles. «Nu for
staar jeg alt. Du har seiv skrevet del lognagtige brev,
og saa har du stjaalet baade min brud og min eien
dom. Pak dig væk herfrå, saa jeg slipper at tilsmudse
min uplettede soldaterære ved at dræpe en saa for
agtelig stymper som dig.»
Med blodsprængt ansigt og næsten kvall valdet Hugh
bort til nærmeste stol, og befalte tjenerne at gripe den
fremmede. De betænkte sig imidlertid, og en av dem
sa: «Han er jo bevæbnet, og vi har ingen vaaben.<>
<’Grip ham, sier jeg. Dere er mange nok.»
Men Miles raadet dem til at vare forsigtige, og til—
foiet: «Dere kjender mig fra gammel tid; jeg er ikke
blit forandret i nogen henseende. Kom bare nærmere,
hvis dere har lyst!»
Denne paamindelse var ikke netop egnet til at op
egge deres kampmod, og de blev staaende tvilraadige
paa avstand.
«Gaa eders vei, ynkelige kuioner! Og pas paa dorene
til jeg faar fat i vakten!» sa Hugh. Han vendte sig
om paa dorterskelen, og tilfoiet henvendt til Miles: «Det
vilde være bedst for Dem seiv om De ikke prover paa
at flygte.»
«Flygte? Er det ikke andet som foruroliger dig, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
