Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
bitende vintersno henover gaardspladsen, saa sneen i
store hvirvler blev drevet avsted i alle retninger.
Midt paa pladsen stod to kvinder bundel til hver
sin pæl. Ved forste øiekast gjenkjendte kongen i dem
sine to trofaste veninder. Han gyste, og sa til sig seiv:
«Det er saa forunderlig og næsten ufattelig at jeg, kil
den til al magt og myndighet i dette store kongerike, er
ute av stand til at beskytte dem. Men de faar passe
sig, disse voldsmænd; for den dag vil snart oprinde da
jeg med üboielig strenghet vil kræve dem til regnskap
ior deres handlinger. For hvert slag de nu gir disse
kvinder, skal de faa hundrede igjen.»
En vældig port aapnet sig paa vid væg, og en skare
borgere strommet ind. De samlet sig omkring de to
kvinder, og skjulte dem for kongens blik. En prest
traadte ind, og forsvandt likeledes i mængden. Kongen
horte nu flere stemmer som talte i en viss rækkefolge,
saa spørsmaal og svar vekslet som ved et forhør; men
det var umulig for ham at opfatte de enkelte ord. Der
efter opstod der en livlig bevægelse. Man forberedte
oiensynlig et eller andet. Fængselsbetjentene gik sta
dig frem og tilbake gjennem den del av folkemængden
som stod paa den andre siden av kvindene.
Paa given kommando delte nu mængden sig, og
trak sig tilbake, og kongen fik derved se noget som
næsten bragte blodet til at stivne i hans aarer. Hauger
av brændsel laa opstablet omkring kvindene, og en
mand var netop ifærd med at tænde baalet!
De stakkars kvinder boide hodene, og bedækket sine
ansigter med hændene. De gule flammer begyndte at
slikke opover de sprakende vedstykker, og blaa rok
skyer steg langsomt op i luften. Presten loftet sine
hænder, og begyndte at bede, da i det samme to unge
piker kom styrtende igjennem den store port, utstøtte
gjennemtrængende rop, og styrtet op paa baalet i af
raene paa de dødsdømte. De blev naturligvis oieblik
kelig revet væk av fængselsbetjentene, som slog kloen
i den ene, hvorimot det lykkedes den anden at slite sig
løs, mens hun ropte at hun vilde do sammen med sin
mor, og før man kunde faa tak i hende, stod hun atter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
