Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
saa vil De nok huske resten ogsaa. De gav mig mat
og drikke, og med fyrstelig finfølelse sendte De tje
nerne bort forat jeg med min forsømte opdragelse ikke
skulde behøve at genere mig for dem. Ja, alt dette
husker De nok!»
Eftersom Tom nævnte de enkelte træk, og den anden gut
til tegn paa at han husket disse, bøide hodet, stirret
den høiadelige tilhørerkreds og hofembedsmændene
med forundring paa hverandre; beretningen lød jo al
deles som en virkelig tildragelse. Men hvorledes kunde
de vel ha foretat den umulige forveksling av en prins
og en tiggergut? Aldrig har nogen forsamling før eller
siden været saa forvirret, saa interessert, og saa for
færdet.
«Vi byttet klær for moro skyld. Derpaa stillet vi os
foran et speil, og vi lignet hverandre i den grad at vi
begge maatte erkjende at der efter utseendet at dømme
ingen forandring var foregaat. Saa la De merke til at
soldaten hadde skadet min haand. Se, saaret er der
endnu, og fingrene er saa stive at jeg endnu ikke kan
skrive med dem. Da De saa dette, sprang Deres Høihet
op, lovte mig hevn, og styrtet mot døren. De gik da
forbi et bord. Den tingesten som De kalder seglet, laa
paa dette bord. De tok det, saa Dem rundt i værelset
for at finde et sted at gjemme det paa. Deres blik faldt
paa —»
«Stop, det er nok! Gud være takket og lovet!» ut
brøt den fillete tronkræver med dyp bevægelse. «Gaa,
min gode St. John, og i et ærme av den milanesiske
rustning som hænger paa væggen, vil De finde seglet!»
«Rigtig, Herre Konge! Aldeles rigtig!» utbrot Tom
Canty. «Nu er Englands scepter aller i Deres haand,
og vil nogen bestride det, vilde det være bedre for ham
om han var kommet stum til verden! Gaa, lord St. John!
Løp, som om De hadde vinger istedenfor fotter!»
Hele forsamlingen var nu paa benene, og næsten
fra sig seiv av spænding, frygt og ophidselse. Paa gul
vet og tribunen fik stemningen luft ved en bedovende
surren av høilydt samtale, og en lang stund efter fand
tes der ikke en eneste som tænkte paa andet, hørle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
