Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
andet, eller brøt sig om andet end det hans nabo skrek
i øret paa ham, eller han seiv ropte ind i naboens øre.
Tiden gik. Ingen visste hvor fort, ingen gav agt paa
det, eller merket sig det. Tilsidst blev det pludselig
stille i den store hal, og i samme øieblik saa man St
John paa forhøiningen med riksseglet i sin hævede
haand. Da gjaldet gjennem katedralen et enstemmig
jubelrop: «Længe leve vor retmæssige konge!» I hele
fem minutter rystet luften av leverop og fanfarer, mens
et hav av viftende lommetørklær flagret fra balkonger
og gallerier. Og under al denne begeistring stod en
fillet gut, lykkelig, stolt og med blussende kinder, midt
paa forhøiningen, og rikets stormænd bøide knæ om
kring ham.
Saa reiste alle sig igjen, og Tom Canty utbrøt: «Og
nu, naadige herre, værdiges De at ta disse kongelige
prydelser, og gi stakkars Tom, Deres tjener, hans fil
ler tilbake.»
Da sa lord-protektoren med vred stemme: «La denne
lille kjeltring bli klædt av og kastet i Tower!»
Men kongen, den rette konge, svarte mildt: «Det er
ikke min vilje. Uten hans hjælp vilde jeg ikke ha faat
min krone tilbake. Ingen vove at lægge haand paa
ham, eller gjøre ham noget ondt! Og til dig, min gode
onkel og lord-protektor, vil jeg si at din opførsel over
for denne stakkars gut er i høi grad prægel av utak
nemmelighet. Efter hvad jeg har hørt, har han gjort
dig til hertug.» — Protektoren rødmet. — «Men han
var jo ikke konge. Hvad er da din titel værd nu? Imor
gen skal du indlevere ansøkning gjennem ham her om
at faa den bekræftet; ellers blir der ingenting av her
tugtitelen, og du faar nøie dig med at forbli jarl, som
du er.»
Under denne irettesættelse trak hans naade hertugen
av Somerset sig nogen skridt tilbake fra den frem
skutte plads han hadde indtat. Kongen vendte sig der
paa mot Tom og spurte venlig: «Min ven, hvorledes
var det mulig at du kunde huske hvor jeg hadde gjemt
seglet, da jeg ikke engang kunde erindre det seiv?»
«Aa, Herre Konge, det var en let sak; for jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
