Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de
17
og vild, som Faderen, men ikke ond; han sorte et toilelost Liv,
men blev tilsidst virkelig forelsket og det var i Skoleholderens
Pleiedatter, en Deilighed, som Landet kun har saa as. Hun
var Datteren as den lange Rasmuo; hun var kjcek, overgiven
og forunderlig, men dvdig, og hvorledes det nu gik ogsikke gik,
Baronen maatte tage hende tilKone« vilde han have hende. Nu
fortælles der rigtignok af onde Tunger, hvorledes han havde ladet
sig besneere: at han just lige vilde kjøre afsted, for vaaLolland
at eegte en adelig Frøken, men at han da ved Degnehuset saae
den smukke Dorothea, og at Degnen da havde faaet ham ind
at drikke, at en gammel Husar, forkleedt som Præst, havde viet
dem, men Løgn og Paafund er det; Kirkebogen viser det ander-
ledes, og vist er det, at han ikke gav Slip paa Dorothea, der
nu var en naadig Frue, men rigtignok tidt blev haardt og slet
behandlet as ham.
De sit endeel Somier, men alle, naar de naaede en vis
Alder, dsde de; endelig, mange Aar efter Brylluppet. kom en
Datter; hun voxte op og blev et stille Barn. I hendes unge
Aar døde Fadereii, og nu begyndte D o r ot heao Reginieiite· Man
sagde, at havde hendes Liv sor været en Begravelse, saa gik det
nu hjetnad med Pibek og Tronnner. Vel var der Ingen af den
hoie Adel blandt Naboeriie, som besogte hende, men fuldt op af
Gjester havde huii altid. Oin Vinteren levede hun muntert i
Kjøbenhavn, og der gjorde hun Vekjendtskaber nok med Ju-
stitsraader og Etatsraader, Konstnere og Enkesruer, ogsaa havde
hun Gaarden shldt med Gjester hele Sommeren og var den naa-
dige Frue. Hoved manglede Koneii ikke, huii havde endog Genie,
men det lob altid paa egen Haand; Hjerte var der ogsaa. og det
meget, meii her sad Luiiet til Roero, idetmindste svnteo det saa,
og det var uberegneligt»
Huti reiste til Italien« blev Konstkjender og kleedte sig ks la
Beatriee Cenei i RetterstedosDragt; alle Landonieendo Breve
De to sammes-r. l. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
