- Project Runeberg -  De to Baronesser /
32

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

den sorste udspringende Rose, eller det unge Foraarsgronne idet
Sneen smelter. Der var noget saa forunderligt Gjennemsigtigt
i hele det Legemlige; det var den friste Ungdom med al sin
Uskyld og Lykke, al sin Tillid til Menneskene og Verden.

»Det er ganske den Ravhaelske Madonnai Drecden««. be-
mærkede Krigsraaden sra Odense og hviskede sin Bemærkning
til Manudueteuren og hans Nabo, idet han dog tilføiede, at
han ikke havde været i Dr·esden, men at han i Franksurt
havde seet en udmærket Copi. —- Manden havde jo reist.

Kammerjunkeren var ikke tilbords, man savnede havt ikke,
Ingen nævnede ham. Samtalen gik nok saa livligt; de unge
Herrers Ssreise herover, Besoget forrige Aften i den øde Gaard,
det lille Barn der og den dsde Moder var jo et rigt Stof.
Herman maatte frem med sine Tegninger, der især vakte Cla-
ras høieste Beundring; han var jo et Talent, et Genie, sagde
hun, Fremstillingen as ham som sosvg erklærede hun for et
Mestervækk. Admiralinden fortalte om Bekjendte i Jylland;
Krigsraaden fattes altid ved hver Fortælling til noget Beslægtet,
han havde oplevet i Tydskland, da han reiste; Krigsraadinden
·understottede hans Hukommelse; Fru Bager gav korte. sunde
Bemærkninger; Enhver aabenbarede sin egen Natur, men Clara
var Solen, som belyste og opvarmedez hendes Beltaleuhed laae i
Smilet og hun smiilte tidt.

Det havde allerede længe været mork Aften, da man stod
fra Bordet. Clara satte sig ved Claveret; hun kunde udenad
kun een Dands, og al hendes Musik var indpakket, sagde hun;
Dandsen spilledes, og iØiet straalede hele Balsalens Glæde. —
«O, jeg elsker Musik!« udbrod hun, »men jeg kan ikke selv
spille, idetmindste ikke uden Noder. — Hvem spiller?«

«Kamnterjunkeren,« sagde Frederik og gav en af Tje-
nerne Ordre til at sige Kammerjunkeren, at man ventede ham,
at det nu ikke var Tid til at have Tandpine.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free