- Project Runeberg -  De to Baronesser /
33

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

t"

i
k,
Vi
s

l

33

Og Kammerjunkeren kom med ophovnet Kind, men Smer-
terne vare stillede. Fru Bager klappede ham paa Skulderen
og bad ham om, som hun kaldte det, »en musikalsk Forelæs-
ning.« Det stakkels Menneske undskyldte sig med, hvor lidt
han denne Aften, efter voldsomme Tandsmerter, følte sig oplagt,
men satte sig dog strax til Claveret, hvor Clara med sit ta-
lende Smiil saae ham ind iAnsigtet, saa at Blodet kom i hans
Kinder. Han slog en Aeeord.

«Jkke Noget af Dem selv, om vi tør bede,« sagde Grev
Frederik, «De spiller saa udmærket hele Stykker af Bar-
beren.«

Den gamle Greve holdt ogsaa paa at faae den »musikalske
Forelæsning«, og Fru Bager lagde et Par Dele af »Kcempe-
viserne« frem paa Claveret. Forrige Efteraar havde Kammer-
junkeren foreleest dem Scener af Goethes Faust, og før og
efter hver Seene udmalet Situationers iMusik; han havde gjort
dette «Konststvkke««, som Grev Frederiks Fader kaldte det,
med flere danske Digte, og virkelig skilt sig godt derved.

»Men ikke blade i Bogen,«« sagde Greven, »det Første det
Bedste, det er just det Juteressantel Her er Visen om Elitre
af Villenskov,« og denne laae opslaaet.

Kammerjunkeren satte sig forlegen, Admiralinden saae med-
lidende til ham, Clara ssniilte, og en sagte Conversatiott be-
gyndte mellem de unge Herrer, idet Aceordesi lod og derpaa
Toner, der antydede Vindens Susen gjennem Skoven, og Lynet,
der slog ned, og endelig et Par smukke, storartede Harmonierz
og nu begyndte hatt at læse, rolig og udeit just at besidde
noget Omfang i Organet, men dette selv var ret boieligt:

«Der ligger en Vold i Vesterhav,
Der agter en Bonde at bygge —- .«
Ved det tredie Vers holdt han op, og der kom en spogelseagtig
Musik, noget dtetnonisk Omhvirvlende, saa at man virkelig kunde
De to Baconessek. l. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free