- Project Runeberg -  De to Baronesser /
37

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

37

Skovene; Kammerjunkeren maatte med, der var Plads. Zamora
sprang allerede foran Hestene, Lænkehunden gav et enkelt Bjæf,
og Tjenestepigerne skottede fra Kjælderkjøkkendøren, hvor de
stode og stødte hverandre, saa Traeskoene klapprede.

Selskabet rullede afsted, hen ad Markveien, over Kongeveien,
ind i Skoven og ud af Skoven, og der var pragtigt derinde;
Løvet var kobhret, Bregnen kneisede endnu frifk lysegrøn ved den
blaagrønne Brombeerrankez alle Dyrene saae de; Hjort og Naa
stod istore Flokke, lyttende med Hovedet; En fløi afsted og hele
Skaren fulgte efter; ingen indøvet Maneuvre kunde gaae bedre.
— Der var vragtige Bøge, høie slanke, bredkronede; ethvert
Land vilde være stolt af at eie dem, og Solen skinnede paa de
vaade Stammer; man saae Skyggen as Heste, Vogn og Sel-
skabet jage hen ad dem. Den grønne Skovmcerke blomstrede
igjen, og i de vaade, affaldne Blade sprang en bruun Fro, som
var den et Blad, der havde faaet Liv.

«Valt os ikkel« sagde Kammerjunkeren halv spøgende til
Herman, der sad hos Kudsken og styrede Tøinmerne, Noget,
han ikke forstod; desuden var Conversationen i Vognen saa
livlig, og den maatte han ogsaa høre efter; man havde snart
varet halv nede i Grøften, havde Kudskeii ikke hjulpet med at
styre, men nu syntes han ogsaa mere at have Ore end Øie.

«Cr De nu bange!« raabte Grev Frederik: »O, jeg
kjender Dem, De var udmærket ifjor, da vi kjørte sammen med
Grev Borchak«« og han vendte sig halvt til de Andre idet han
fortalte: »den mindste Datter, Herniinia, — hun er en lille
Vildkat, som søiea i Alting, men det klader hende, — hun
sad hoa Kudsken; Folkene lide hende fordi hun er saa rast; nu
havde han givet hende Tømmerne, hun skulde kjøre en Vogn
med fire Heste ———«

«Og hun er kun syv Aar!« sagde Kammerjunkeren.

»Men det er just det Morsonime ved det,« sagde Frederik;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free