Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rc- - sc Phk·
61
varet i samme Situation, kjender denne Qval, hvorved Menne-
sket kan miste hele sit moralske Mod, og det har Holger mi-
stet, — Ungdomsgladen, Følelsen as sin nye Titel, af siii vel-
syede Uniform.
Elara betragter ham med angsteligt Blik; hos hende gaaer
den Tanke op —- den uretfærdige Tanke: —- »det er Vinen;
han har drukket for meget Champagne;« og Nimbnssen om ham
er slukket; hun veed ikke, hvilken Uret huie giør ham. Hendes
Veltalenhed sorstummer, hnn søger uvilkaarlig Grev Frederik,
hendes Øine møder hans, han smilet, det er som om han begreb
hendes Situation; — der inclineres atter og hun inclineret for
Frederik. Holger smutter bag Vinduesgardinet et Øieblik,
kommer atter tilsyne, men er ikke mere som sor. Og det Hele
er den uskyldigste, men ulykkeligste Situation paa et Bal, idet
man inclineret, ja inclinerer for Alvor. Det er Virkelighedens
stygteligste Prosa, der har overvældet ham. Naar En skal hen-
rette6, er det Talebrug at sige: »Han skal miste sin Knap,«
det er at miste Hovedet, og Holger har mistet en Knap og med
den Hovedet. Seleknappen bag i er gaaet as de snevre Kaschiitirs
Permissiatier, —- nu er det sagt! nu begriber man den pludselige
Rødme, den tvungne Holdning, de deelte Tanker, de sorkeerte Svar.
Med den Knap saldt Mod og Lykke, med den faldt Claras
Henrvkkelse; hun inclinerede for Frederik, og de To kjørte næste
Dag i Kane sammen til Bellevue. Fra Amalienborg gik Toget,
syv og syrrethve Kaner, Prindser, Divlomater» unge Adelesmand
Bieelderne klang, de brogede Kanedaskkener slagrede hen over Heste-
ned Rygge, Pidskene smeeldede. Frederik, i Biaknestindspels»
med Salhundeskinds Støvler og laaddeit Hue, havde Clara i sut
Kane, og snart vare de ude as Bveii, og Kragerne sloi hcii over
den hvide Snee; »kra, kra!« hver gratulerer jo paa sm Maade.
Hvor Sneen var dybest, valtede de To; det var som en Leg, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
