Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
hvert evige Ord! Ho, ho! sagde min Fader, kom ikke derhen!
og saa nævnede han Vor Herres Navn. Men Helhesten er vel
et Spøgelse, men den gaaer Vor Herres Ærender, og derfor
blev den ved at gaae lige hen imod Huset; saa tog min Fader
Skridt og satte sig lige med Eet op paa Hesten. Det var en
modig Mand, min Fader! og da han sad paa Helhesten, saa
havde han den i sin Magt; han holdt Morgenstjernen frem for
sig og saa red han til, saa det klapprede efter; lige hen imod
Raadhuset red han; ved Døren stod der et stort Tra, og ved
det bandt han Helhesten« der vilde løs. men kunde ikke komme.
Og min Fader stod og saae paa den, og saae, at alt soru Dagen
kom, blev Hesteii mere og mere som en Taage, og da Solen
stod op, var der ikke Hest at see, men ved Træet hang en lang
Høvlspaan, som den var tagen lige af Liigkisten.«
»Jh Jesu-Mutter!« skreg Madame Cathrinesen og tabte
Spolkummen med Kasse, thi den lille Elisabeth stod lige tæt
ind paa hende med ubevægelige Øine, det var, som hun»hørte
med dem. »Var det den Helhest, vi saae iastesi« spurgte hun.
»Lisbeth tager Livet af mig,« sagde Madame Cathri-
nesen. »Hun er foel at see paa!«
»O, den lille Stakkel!« udbrod Hedevig og drog Bar-
net hen til sig; »hun har et klogtAnsigt; Noget deri, jeg veed
ikke selv, minder mig om min søde Dreng. Og netop saa stor
var han!« hun tørrede Øinene og saae paa Elisabeth.
Da betroede Madame Cathrinesen hende- og Trine,
hvad der endnu ikke, som hun sagde, var fortalt til Nogen:
»Dette Barn er ikke som Andre! De smaa Uskyldige sove deres
søde Søvn om Natten, men det gjør hun ikke; jeg har seet det
til min- Forfærdelse, hun reiser sig! to Gange har hun gjort
det, og den sidste Gang, det var paa Slaget Tolv, gik hun hen
ad Gulvet, lige til Døren, der satte hun sig ned og trak Skjorter
- op om Hovedet. Lisbethl i Jesu Navn! raabte jeg, og saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
