- Project Runeberg -  De to Baronesser /
114

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

ved dens kjære Døde heri skulde høre Guds Most: «græder ikkel«
Opstandelsen udtalte han forvisset ·og trostendr. Her, som i enhver
af Moritz’s Prædikener, var der en Overforelse, en Sammen-
smelten af Bibelen og Naturen; han laante Udtryk at sin Menig-
hed, Billeder fra dens Doiit og Virken; idet han kjendte dens
Sorg og Glæde, dens fælles Interesser, knyttede han disse til
sin Tale, og denne blev forstaaet og fandt Indgang i Forsam-
lingens Aand og Tanke. Han oste ikke sin Prædiken af Evan-
geliet selv, men gav fattelige, levende Ord til de Tanker, som
ved Læsningen af det maatte vækkes hos hver tænkende Til-
hører. Naturen om dem og deres eget Livs Hændelser ligesom
belystes af Dagens Evangelium eller fortes over i det, og naar
da denne Tankebygning var reist, hængte han sin egen Begei-
strings- og Fortrostningskrands paa den. og Enhver, selv den Fat-
tigste i Aandeli, gik da hjem med Noget-

Lille Elisabeths Frelse var idag ogsaa berørt, og det
havde især bevæget Keikez thi i faa Dage vare de To blevne
kjendte med hinanden, som om de vare gamle Venner.

»Nu skal vi ogsaa ud iEftermiddag at fornoie osl« sagde
Keike, og lovede Clisabeth at gaae med hende baade til den
nye og gamle Kirkegaard. Det var meget fornøietigt·

Haand i Haand vandrede de fra Landsbyen hen over Ven,
der neppe er en Fjerdingvei lang; nogle Faar trippede om paa det
lave Græs, de bleve klappede, dem blev der talt til, og saa gik
man videre hen imod Havet, hvor den gamle Kirkegaardsplads
var, og hvor Bræudingen ved hver Storm skar Stykker fra
Skrænten; denne var lav, og rundt om stak Stumpek af Lug-
kister og hele Menneskeknogler frem. Keike ktob ned til den
laveste Pynt og opsamlede i sit Forkleede de Been, der ellers snart
maatte skylles bort; dem vilde hun bære op til den nye Kirke-
gaard og lægge i Jorden der, saa vare de dog i Ro saalænge,
til Havet engang.naaede derop. »Her vilde vi ikke være ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free