Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
han den uartigste Dreng, men det søgte hun at benegte for Alle,
og for sig selv med. Alt havde hun gjort for at forkjæle og
forqvakle ham. Naar han som Lille fortjente sit Livfuld Riis,
hed det: »Baruet er sygt, ellers er han jo det mildeste og ar-
tigste Barnl«· Bad hun ham i Anledning af et nyt Sopha-
og Stolebetraek at tage sig iagt dermed, ikke at spilde sin Kasse,
saa stod deri strax as Koppen hen over Stol og Sopha. Og
da var han uagtsom, det søde Barn! Keite kunde ogsaa for-
tælle om Elimar, og den afdode Præstekone kunde det, dersom
hun stod op af siii Grav; hun vidste en Historie med Knald.
Og hun og Keike havde ved den ogsaa sagt: «nu ligner Du
Jeg Jappen!« —- Det var dengang Moritz’s Formand
levede, hvem Keike tjente; hun, Præstekonen og Madame Levsen
sad og syede om et lille Bord, Elimar vilde just have dette,
og da Præstekonen negtede det paa det Bestemteste, gik Climar
hjem til Sit, tog Commandorens altid ladte Pistol og gik saa
tilbage til Præstens, og idet Fruentimmerne mindst tænkte paa
det, skod han Pistolen af lige over deres Hovedet, saa at de
alle Trc styrtede om paa Gulvet, og da de laae der, tog Elim ar
Bordet og bar det bort i Triumph. Saaledes var han.
Den Historie var gaaet, itke blot til Fahr og Dagebiill,
men heelt ind iHertugdommeriie; dog til Commandoren var
den ikke kommen endnu; for ham skjultes næsten alle disse Cha-
rakteeryttringer, som Madame Levsen kaldte dem. Comman-
doren selv, ihvor meget han holdt as Sonnesonnen« indlod sig
aldrig med ham, var mod ham ordknap, kort, han var Comman-
dor og Climar Skibsdreiig,· og det gik allerbedst. Dog iaar
var det ikke at stjule, at han med en ikke ringe Fornøielse hørte
Climar fortælle om Grouland og Grønlænderiie, dem han selv
saa godt kjendte; men Elimar fortalte dog bedst for Præstens
Keike og for lille Elisabeth« i hvem han ogsaa havde de
meest opmærksomiiie Tilhørere. Gronlændernes Griserier, der bleve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
