- Project Runeberg -  De to Baronesser /
130

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130

borte i Aabningen. Man maa vide, at Amroms vigtigste
Vildt er Kaniner, der Alle ere Efterkommere af eet Kaninpar,
soni for flere Aar siden strandede her paa·Øen· Elisabeth
pegede paa Aabningen, og Elimar laae strax paa Maven, kigede
ind i den mørke Gang og kastede Stene derind, men Kaninerne
forholdt sig rolige. Derimod viste sig øverst paa Skrænten tre
Andre, der, da de saae Mennesker, sieblikligt med et komisk
Spring dreiede om og toge Veien til de nærliggende Dyner,
Elimar satte efter, Elisabeth fulgte langsommere med; hvert
Øieblik stode Kaninerne stille, dreiede Hovedet, gjorde et høit
« Spring, lob derpaa tæt sammen og igjen ud fra hverandre, og
forsvandt pludseligt i den forreste Dynedal.

Elimar blev længe staaende, saae til alle Sider og vendte
saa tilbage til Elisabeth; de vare et betydeligt Stykke fra
Hjemmet, men her, hvor de stode mellem Sandbankerne, var
deiligt varmt; Elisabeth satte sig, hun bar saa træt, han lagde
sig i Sandet hos hende. Meits længe blev han ikke liggende,
saa var han oppe igjen, trak i Marehalmens lange Rodder, der
som Baaiid hang frem fra Dyneskrænterne, og hele Lag Sand
styrtede ned. Mati maa ikke tænke sig Dynerne alene som en
Bjergraekkex af dens Sider vilde han ikke have mægtet at rykke
den vilde Plante, ——— nei, de frembyde de mest forunderlige
Skikkelser. Hvor Havet har kunnet virke med Magt mod dem,
ere de forneden afskaarne, som var det skeet med en Spade;
man troer at see en Række bvidgraae Muureolosser, paa hvis
Top Marehalmen groer og om hvis Sider Rodderne hænge frem
som Slyngplanter; og nede i den graae, fugtige Grund vise sig
underlige, rundagtige Figurer aftrykte af Havet, som var det
dets hemmelighedsfulde Skrift, efterladt for at melde, hvilke
Rigdomme og Rædsler det gjemmer.

Elimar kravlede op paa en as de høie Sandkegler, Cli-
sabeth skulde ogsaa forsøge det Samme; det var en af de høieste-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free