Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
slukkedes, Solen blev rodere og rødere; Elimar greb hurtig
Elisabeth og skyndte sig mod Ørn.
,,Jeg bliver saa angestl« raabte Elisabeth. «Hvor er
Amrom og hvor er mine Skoe? Jeg maa have mine Skoe og
Strøn1perl«« Disse havde hun netop faaet af for at gaae i
Vandpjosen til Eliniar og Fifkene, da Taagen bemærkedes»
Climar vendte om; Skoene skulde ligge paa den store Steen,
hvor hun havde siddet; de vare gledne ned, men de fandtes.
Taagen var saa iiskold ogsaa tæt; Climar havde Elisabeth
paa Ryggen og skyndte sig afsted, men de enkelte Forgreninger
af hvad vi have kaldt Vandnettet, de tilbagestaaende Vandrifter
og Pytter voxte, de maatte omgaaes, og idet han troede at være
tæt ved Sanddynerne, stod han ved de samme Stene, han kom
fra. Med Fødderne stødte han mod en Gjenstand; det var det
lille Træskriiii, hvori Fifkeredskaberne laae, og som han i Flugten
havde glemt; han tog det op, men var aldeles vildfarende an-
gaaende Retningen, hvori Den laae. Raab og Skrig var til
ingen Nytte, men dog raabte han. Havet kom allerede, den
første lange Havskhlle slog over hans Fødder. Da løftede han
lille Elisabeth op paa den høieste Steen og satte sig selv ved
Siden; deri næste Sø kom stærkere rullende, men alt som den
steg høiere op over Sandbunden, blev Bevægelsen svagere, —
Veiret var saa ganske stille.
Clisabeth græd ikke; det var, som begreb hun den hele
Fare; bleg og med et forunderligt Blik faae hun paa Elimar;
Floden steg og steg, faa at han maatte staae op paa Stenen
ved Siden af hende; der var neppe Plads for To. Han raabte
igjen med al den Fortvivlelsens Kraft, han havde, og nu troede
han at høre en Hund gjøe, rigtignok fra en ganske anden Kant,
end den, hvor han tænkte sig Amrom, maaskee at Nogen i en
Baad nærmede sig. Et Øieblik fortyndedes Taagen, der blev
paa Himlen en lysere Deel end før, og han vidste nu, hvor So-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
