Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
for sexten Aar og hun var knii fjorten. J det tilstundende For-
aar var hendes Consirmation bestemt, men ved Juletid blev hun
syg, en Green af Typhus var det; Moritz vaagede selv et Par
Nætter ved hendes Seng; det var ham, som gjenlevede han de
Sorgens Tinier ved Carolines Sygeleie.
Men Elisabeth kom sig igjen, om endogsaa kun langsomt.
Medeiis det svage Legeme laae som en Byrde, havde Aanden for- .
underligt løftet sig til Gud og var nu ligesom med en større
Kraft og Udvikling vendt tilbage. Legemet vibrerede under denne
Fylde, der var en nerveus Enthusiasme og en Iver. som næsten
ængstede. Hun taalte ingen Slags Anstrengelse, man turde ikke
lade hende læse; Confirmationen maatte udsattes til Efteraaret,
og i hendes stille Sind var det Elisabeth en Trøst, at saa
kunde Elimar vcere der; man ventede ham netop til denne Tid.
Confirmationssøndageri kom, den lille Kirke var pyntet med
lange Baand, hvorpaa hang brogede Blomster af Papir; Madame
Levseii havde selv klippet dem alle, de hang i Guirlander om
Kirkens Chor; Alterlysene breendte, Menighedens Sang lød klang-
fnld under Hvælvingen. Moritz talte dybt bevæget om Livets
underfulde Veie, om dets Korthed, Uvished og Sorger»» og paa
sin eiendommelige, for hans Menighed forstaaelige Maade, udtalte
han trøstende Ord; af disse greb og opfyldte isar eet Billede
Elisabeths Tanker, ja hestede sig fast i disse for alle Tider.
»J den engelske Marine,«« sagde Moritz« .gaaer igjennem
alt Tougvaerket, smaat og stort, en rød Traad, som viser, at det
tilhører Kronenz igjennem hvert enkelt Menneskes Liv gaaer der
ogsaa i Smaat og Stort en usynlig Traad, der viser, at vi til-
høre Gud.« Og Elisabeth følte Sandheden heraf ved at see
tilbage paa sit Livs Dage; med en Art Opløftelse lyste da hendes
Øine, Blodet gik til Kinder-te, hun tænkte sig sin forladte Stil-
ling som spadt Barn i den døende Moders Arme. —- Trine
havde engang fortalt hende derom, Morisz aldrig; — hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
