Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
huskede levende igjen Scenen med den gamle Baronesse, der stødte
hende ud af det hemmelighedsfnlde Kammer, hun huskede paa
hine skrækkeligeMinuter, da hun med Climar stodidet stigende
Hav, der udenfor Amrom· Gud havde kjærligt og naadigt
beskyttet hende, følte hun, og med Barnets hele Inderlighed i
Tanken klyngede hun sig til ham, deit evige, stærke Fader og Ven.
Der var festligt, lykkeligt i Elisabeths Hjeijr den Aften;
alle Conflrmanterne, med hende fem i Tallet, alle fattige Fisker-
barn, vare med deres Forældre indbudne; ogsaa Commandoren
og Venner fra Fohr, Sylt og Amrom indfandt sig.
,,Ak, var dog Elimar her ogsaa!« sagde Madame Levsen;
,,det søde Barn; der skal dog altid mangle Noget i Glæden!
men bi kun til han kommer! jeg skal gjore etGilde og saa skal
I dandse.—Ak, min Skaber! det falder mig ind, Du har ikke
lært at dandse« — hun standsede pludseligt. ,,Dct er fælt af
mig, at jeg paa en saadan hellig Dag, som denne idag, taler
til Dig om Dands; Vor Herre vil ikke straffe mig for det. Jeg
er i Grunden saa glad, saa lykkelig! og maaskee varer det ikke
otte Dage til, saa er jeg endnu lykkeligere, den lykkeligste gamle
Bedstemoder!« Og der stode Taarer i hendes Øine.
Næste Søndag skulde Elisabeth første Gang til Alters,
men imellem den Dag og nu, mellem Løftets Aflceggelse og
Nadverens Modtagelse, gik en mørk Sky, gik den tungeste Dag
i mange Aar for Commandorens og de Mennesker, som med
Venskab og Hjerte vare voxede til dem.
Fredagmorgen kom et Brev ovre fra Fohr til Moritz.
Hvor megetSolskin og hvor megeirGlaede kan ikke lægge-3
ind i et Brev, men ogsaa hvor megen Nat og Sorg! Dersom
den Efterretning var kommen: »Elimar er dudl« den vilde
vistnok et Øieblik have bøiet de to Gamle dybt som dette Slag,
der nu ramte, men dette slog en blodig Bunde, der i alle Aar
maatte blade; der var en Fortvivlelse, en Skræk, hvorved Tan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
