Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
kerne ligesom bleve lammede. Naar uventet en kjær Hustru eller
et elsket Barn er dødt, da kan Manden i de første Nætter efter,
idet han vaagner op efter en Hvile, Legemet trængte til, i sin
Opvaagnen have glemt sit store Tab, den nedbsiede Ulykke
rundt om, men der ligger en Angest i hans Blod og Tanke, og
han spørger sig: hvad er det, som er skeet? og det Skete ruller
op i al sin Skrækkelighed, det er den gribende Tilbagevenden
fra Drømmeverdenen til Virkeligheden. Og i en saadan Sjæls-
stemning vare de to Gamle. »Hvad er det? Er der Mulighed
deri?« Ja, de maatte sige sig det selv; det stod i dette Brev,
det stod indenfor Rimelighedens Grændse. Og nu dukkede mørke
Billeder frem i Erindringen om Elimar, Erindringen om, hvad
man havde kaldt hans onde Sind, det de Gamle ikke kunde
bære ind i deres Tanke. Cliniar var kommen til Kjøbenhavn,
men hvorledes? I Bolt og Jern. Skibet, han havde været
Sthrmaiid paa, var forliist under Amerikas Kyst; han havde
maattet tage anden Hyre, havde faaet Plads paa Fartoiet «Susanne«,
og der i en Ordstrid dræbt Stvrmanden. I Kjøbenhavn sad
han i Fængsel, og da han ingen Papirer eiede, — de vare
tabte ved Skibbruddet, —— havde Politiet skrevet til Landfogden
paa Føhr, for at erholde nærmere Oplysning; fra denne var
kommen Brev til Moritz, for at han paa bedste Maade kunde
forberede Commandorens paa deres store Ulykke og fortælle,
hvorledes Sagerne stode.
»Nei, nei!« sagde den gamle Kone, »han kan ikke have
gjort det! — og dog. hans vilde Si11d! — o, at Bor Herre
havde lukket Øinene paa os Gamle før vi hørte det! — nei,
nei, det vilde ikke have været ham til Hjelp og Frelse! hvem
føler for ham, som vi? Han er saa ung, der er saa meget Godt
hos ham!« Og hendes Tanker samlede hvert Træk, hvert Smiil,
hun havde glædet sig over, og det blev en Sum saa rig, at
den maatte kunne friksobe den største Forbryder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
