Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
tillige den Besked, at Etatsraadeii netop idag var reist ud paa
Landet og kom ikke tilbage før om fem, sex Dage. Elisabeth
stod forskrækket, var nær ved at briste i Graad, kunde ikke sige
et Ord, og da Jørgen saa spurgte, hvor hun boede, var det
Sanne, som maatte svare for hende. Og saa gik de hjem
igjen. Her sad Adelgunde. og læste i en Roman af Johan-
nes Wildt; den var saa spændende, sagde hun, den var noget «
Andet end dem af Walter Seott, —- han forstod sig ikke
paa Kjærlighed. Jøvigt trøstede hun Elisabeth med, at fem,
sex Dage var jo ingen Evighed, og saa kom jo Etatsraaden;
hun skulde nok snakke med Enkefruen. Denne hørte ikke med
det meest fornøiede Ansigt derpaa, men Adelgunde vidste at
tale, sagde, at nu var hun engang den lille Jomfrues Beskytter,
og det kunde jo altid blive gjengjældt.
»Mit Hjerte koster mig megetl«« sagde Enkefruenz »det
løber altid af med mig; ja, var jeg en rig Kone, saa var det
ikke Noget, saa kunde jeg ødelægge mig med Fornøielse, det sagde
ikke Noget! men nu maa jeg tænke videre frem; naa, saa bliv
da her til Etatsraadeii kommer, men saa maa Du fortælle ham,
hvad jeg har gjort, nogen Godtgjorelse maa jeg have.« Og
huii kaldte Elisabeth til Siden, bad hende, som Laan forelobigt
at give tre Rigsdaler af dem, hun havde; Enkefruen var i en
øiebliklig Pengeforlegenhed. Hvad Elimar angik, var der
talt med Assistenten, og hun vilde erholde Tilladelsetil at see
ham, rimeligviis imorgen Eftermiddag; den Dag var det ogsaa
Audiensdag og saa kunde huii benytte Formiddagen til at for-
søge stii Skjebne hos Kongen; man maatte bruge Tiden.
Altsaa endnu næsteii en heel Dag før hun skulde see Cli-
mar! hendes Hjerte bankede i Sorg og Længsel, hendes Hoved
var som vilde det gaae itu; men hun maatte jo finde sig i hvad
de Andre sagde, det var det ene Rigtige og Mulige. Ade lgunde .
læste høit for hende af »Dødningesingeren«, et af de aller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
