Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
der laae paa de Gamle hjemme, at Madame Levsen havde
skrevet et Brev til Kongen, og at hun var gaaet med det·til
Kjøbenhavn og idag havde søgt om Audiensen.
»Saa Commandoren og Mutter Levsen tage sig det saa
forfærdeligt!« sagde den Fangne; »det tænkte jeg nok og det
kan de have godt af. De skal huske Jes Iappenl«
»Jes Iappen!«· raabte Elisabeth.
Ia, ham var det, Jes Iappen, Tienestepigens Søn-
Han havde virkelig i Amerika lidt Skibbrud, mistet Pas og Pa-
pirer og uden nogen bestemt Hensigt, men af et Indfald, kaldt
sig Elimar Levsen, da han tog Hyre paa et andet Fartøi;
i en Ordstrid havde han med siii Kniv stukket Styrmanden ihjel,
og da han i Baand og Jern kom til Kjøbenhavn, var det ham
en Fornøielse at tænke, hvilken Forfærdelse de ovre hos Comman-
dorens vilde faae, naar de hørte at Kjællingeungen, som han
kaldte Elimar, var kommen i den Bedrovelse. Et lille Skub
kunde de have godt af derovre, de fik jo nok at vide, at det
var Løgn, og saa havde de jo dobbelt Fornøielse.
Alt dette tilstod han uden videre, og da han saae, hvor
Elisabeths Øine lyste, hvor hele hendes Ansigt afprægede en
indre Lyksalighed, kom det egne Griin om hans Mund og han
sagde: »det var syndigt om han tog den rige Enke derovre,
naar han har saadan en Kjæreste.«
Elisabeth blev blodrodz den Fangne sortes bort, for se-
nere at tages i et nyt Forhør. Assessoren sagde Elisabeth,
at hun muligt endnu engang kunde blive kaldt derop, dog vilde
det ikke skee, naar ikke Jes Jappen kom med nye Løgne, hvor-
ved hendes Udsagn maatte hjelpe dem. Han fik derpaa Enke-
fruens Adresse, og da Assessoren gratulerede Elisabeth til det
lykkelige Udfald for hende, greb hun hans Haand, kyssede den
med en Inderlighed, en Bevægelse, som om et Menneskes Liv
var givet hende i denne Time. Deiligt som et Feeslot var hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
