Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
pagne. Døren aabnedes i det Samme, og en smuk Mand paa
maaskee lidt over de tredive Aar, med et ganske italiensk Ansigt,
tog leende imod Baronen, thi Adelgundeo Ledsager eller, om
man vil, Forlovede, var ikke ringere end Baron.
Vennen begyndte med en Undskyldning over at være trængt
ind, men standsede . . . »Damerl« udbrod han, «jeg beder Dig
tusinde Gange om Forladelse!«
»Bryd Du Dig ikke om Noget, min Venl« svarede Ba-
ronen; »jeg skal strax præsentere Eder for hverandre. Du stal
kjende min nydelige lille Baronesse» Og her er hendes yngre
Søster og trofaste Veninde; — prasenteer Du hendel« sagde
han til Adelgunde.
Deri fremmede, smukke Mand loe, viste de deiligste, hvide
Taiider og saae med et gjennemtrængende Blik paa Elisabeth,
som blev endnu mere forlegen.
»Det er min Ven, Baronen af Montefiaoeone, eft,
est, est! og flere Lande;« sagde Baronen· »Han er, som De
seer, mine Damer, et overmaade smukt Menneske, og jeg kan
tilføie, en stor Kjender af det Skjønne. Og nu skulle vi have
Thee og saa er Du morsom, du lille Troldl« sagde han til
Adelgunde og svingede hende rundt.
Adelgunde loe, kastede sig i en Gyngestol og var i samme
Nu oppe igjen, hun skulde jo vare Huusmoder og skjenke Thee.
Under alt Dette stod Elisabeth endnu og samlede med sit store
Shawl; hun vidste ikke, om hun skulde gaae eller blive.
»De er dog ikke bange for mig?« sagde den Fremmede og
saae med de morke, levende Øine saa stivt og underligt paa
hende, at hun slog sine ned; hendes Hjerte solte en Angest, som
om dette Menneste vilde gjore hende noget Ondt.
»Det er jo et yndigt lille Ansigt!« sagde han og tog hen-
des Haand; uvilkaarligt skreg hun høit og lob hen mod Doren.
Adelguiide saae vred til hende. »Veer dog intet Barn!
spo-(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
