Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
imorgen søge hans Raad og Hjelp; men dette Vigtige glemtes ’
næsten ved at høre Manden fortælle om sin Dont saa jeevnt og
ligestemt, som Hansen talte om at spænde Spandremmen
over Knæet og bruge den rispede Traad. J Flod og Ebbe
havde Clifabeth seet Havet, det havde jo engang nærmet sig
hendes Muiid til Dødskys, hun kjendte det i dets Kamp og
Ro, men aldrig som Søstendebarn fortalte derom, og hun
syntes det var anderledes dristigt at stige ned favnedvbt« og med
Døden hængende over sit Hoved at vandre om paa Bunden i
fri Virksomhed, end at seile hen over det. Endnu efterat Dyr-
keren var borte og Alle tilsengs, var det for Elisabeth, som
om hun endnu hørte ham fortælle; hun fulgte hans Ord, glemte
sin egen Skjebne, Besøget, hun imorgen skulde gjøre hos Heis
meran; selv Elimar gled ud af Tanken.
Det var Phantasien, som i sin uendelige Kraft første Gang
·-
ved forandret Sted, ved Contrasten i Omgivelsen, begyndte at ;
løfte sig. Hvor underligt var der dog paa Havets Dybt hvor E
underligt der i Dhnd og Mudder til Halsen at staae som Dys-
keren, ovende sin Dont, udsat for at hænge fast nede i Skibets
Jernkroge, eller klemmes ind mellem dets Kobber og Planter.
»Der i Dyndet staaer jeg,« havde han sagt, ,,og store
Vandsnoge, ja, man kan ogsaa kalde dem Anl, trvbe omkring
mig; Fiskene ere saa uhyre nysgjerrige, Flhnderne løbe lige paa,
Torskene komme i hele Hobe og slutte sig i en Kreds rundt om
og gloe; gjør jeg saa bare en lille Bevægelse, saa ere de i et
Svip borte, men komme strax igjen og staae i Stime og gloe.
Varst ere Krabberne; de store Krabber sætte sig til Modveerge,
ja, ville endogsaa binde an med mig; de see ud som Edder-
kopper og ere saa store som en Tallerken; de kradse og strabe,
og de fede Vandsnoge stikke sig imellem. Selv seer jeg nok ud
for dem som en underlig Krabbe; et Harnisk har jeg over Ho-
vedet, hvorfra gaae to Laderstanger« og ind i disse pumpe de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
