- Project Runeberg -  De to Baronesser /
213

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213

lige Væsen ogsaa strax indtog hende. Etatsraaden var ganske
opfyldt af den forunderlige levende Maade, Elisabeth kunde
fortælle paa; hun havde Aftenen forud sagt ham saa meget om
Halligerne, Fohr og Amrom, at han syntes, han havde
været der; ingen Bog, ingen mundtlig Beskrivelse havde før givet
ham en saa klar Forestilling. Elisabeth selv kjendte ikke sin
egen Kraft; hendes Øie havde ubevidst opfattet det meest Charak-
teristiske, og i al sin Simpelhed virkede nu det levende Ord.
Om Aftenen satte hun sig hen ved Claveretz Etatsraaden
bad hende om en lille Sang; han vidste jo, hun kunde alle de
Sange, Caroliiee engang havde sunget, og hun begyndte halv
sagte med: »De klare Bølger rulled«z men efterhaanden steg
Stemmen høiere, saa klangfuld, saa blød og rørende; Elisa-
beth tænkte paa Hjemmet, hvor hun havde sunget den, tænkte
paa Elimar, der nu vist var gift og aldrig mere kom tilE11-
ropa,· og der gik en melodisk Dirren, en Hjerteklatig ind i Me-
lodien; den gamle Heimeran løb Taarerne ned over Kinderne,
han syntes, han hørte sit eget kjære Barii, den velsignede Caro-
line. Og han gik hen til Elisabeth, kyssede hende, sotn han
vilde have kysset Caroline, og sagde: »Du tager ikke saa
snart fra mig; bliv dog nu i Vinter, mit kjære Barn.«
Mandag Aften skulde der jo hos Fru Baronesseti være
»stor Pn’llie"", som hun selv kaldte det; Elisabeth havde imid-
lertid stukket lidt underligt af i Pynten, dersom ikke hun, hvem
Verden kaldte »deu gale Kone-·, havde tænkt lidt herpaa.
Mandag Morgeie kom en stor Pakke til Elisabeth, en
Morgenhilsen fra en Ubekjendt, hvori var det fiueste Linned,
Over- og Undertøi, og, hvad der var ,,endnu hndigere«, en
sort Silkekjole, der passede, som om der var taget Maal til
den. Det var Altsammen fra Baronesseii; hun vidste nok, at
Etatsraaden, ihvor praetisk han iøvrigt kunde være, ikke tænkte
paa sligt Nødvendigt, og at Elisabeth vel neppe talte derom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free