- Project Runeberg -  De to Baronesser /
222

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

222

da han besøgte hendeiFyeir, da Elisabeth, som spædtBarn,
sov i Kamret tæt ved, vi vilde have forstaaet ham.

»Det var en rar Aften,« sagde Heimerau, da henimod
Midnat Hermaii var gaaet bort. Jeg kunde sidde oghsre paa
ham endnu meget længere; gid han snart vilde komme igjenk«

»Hvor Verderi blev stor!« sagde Elisabeth, og hendes
Øine straalede; hun havde ikke flere Ord derfor; som et rigt,
uendeligt Landskab i en ny Natur laae Hermans Fortælling
for hende, den Aand, som havde ordnet og belyste dette, fyldte
hende med Beundring; hjemme paa Halligerne havde hun hørt
Skotlaenderen fortælle om sine Bjerge. om Abbotsford og
WalterSeott, og ogsaa da var hendes Tanke bleven opfyldt
med Billeder; de Walter Scottske Romaner vare endnu mere voxede
sammen med Virkeligheden, hvori hun levede, men Knox havde
dog ikke talt som Baron Herman, der var ligesaa ædel og
god, som han var klog og begavet. Hun huskede paa hvert
mildt Ord, hati havde sagt den Aften, han deeltagende og retskaffen
fulgte hende i Regii og Rust. Tusinde Tanker gik gjennem
hendes Hoved, længe sad hun paa Sengekanten i sit lille Kam-
mer, før hun kunde komme til Hvile, og om hun ikke sagde som
Heimeram »Gid han snart vilde komme igjenl« hun meente det.

Og Herman kom igjen, var en stadig Gjest og: .det var
smukt af ham;« sagde Etatsraaden, »for vi kunne dog ikke more
ham! ja, din Sang holder han af, har jeg mærket. Du syn-
ger ogsaa smukkere og smukkere; det er som jeg hørte Caroline
igjen; og hende har han ogsaa kjendt, hun holdt meget af ham
og var bedrøvet paa sin Maade, da han gik derud i Verden.«

Og snart var det for Elisabeth, som om hun selv havde
været paa alle de Steder, Herman fortalte om; hun saae dem
i Phantasien og meente da, at Danmark, Kjøbenhavn, Alt her-
hjemme maatte forekomme ham fattigt og lille.

»Tro ikke det!« svarede da Herman; .ved at reisei

sid-«-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free