Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
stod aaben hver Dag. Mangen Kikkert, mangt et smilende An-
sigt var i Mellemaeten vendt mod Legen, og snart var bemærket
den nye unge Pige, der nu var optagesi i »Daarekisten««,
som Een og Anden kaldte Baronessens Lege; og dog var der
tidt mere Viisdoiii derinde end i de fleste andre Løgn-, og det
uagtet Geographiebogen i den sidste Tid aldrig kom der, da Ma-
dame Kroiie var kjed af at slaebe den store Bog med sig, som
de jo kunde udenad. Elisabeth saae med en Andagt, en
Hengivelse hver Forestilling, og først i Hjemmet hos Etatsraaden
og hos Herman udtalte hun sig derover, og hendes Dom var
frisk og naturlig. Kjøbenhavn var en herlig By, den største
og eneste store, hun kjendte. »Her er saa uendelig Meget for
Tankenl« sagde hun; man bliver klogere, lærer hurtigt Mere
end paa det stille Oland; men der var dog ogsaa godt; der
var anderledes! alle Mennesker kjendte hinanden, man tænkte
mere paa ———« hun standsede, som om hnii blev forlegen ved at
udtale sin Tanke, men begyndte igjen med et eget blødtUdtryk«
som om det skulde formildeOrdenez »man tænkte der mere paa
Vor Herre; jeg troer, Menneskene her i Kjøbenhavn ere vist sz
i Hjertet ligesaa gudsfrygtige, som de derovre, men de faae ikke
her Tid at øve det, for al den Tummel og Travlhed. Jeg
savner-ja, jeg veed ikke, — men jeg var saa vant dertil, —
hver Middag hjemme laestes tilbords, Gud kom der mere ind i
Ord og Tale; her hører jeg ham kun nævne om Søndagen i
Kirken-«
Herman. var Vidne til hendes Lyksalighed ved at faae de
første Breve hjemme fra; hun loe og græd, talte om Hjemkomsten,
som om den alt var den Dag imorgen; der var saa Meget,
hun havde at sige dem Allesamenen. Men Hjemkomstdagen var
endnu langt borte, hun skulde først see Skoven springe ud, havde
Heimeran sagt. Det var umuligt andet end at holde af hende;,
hun vandt dem ogsaa Alle, selv Clara ydede hende Opmærk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
