- Project Runeberg -  De to Baronesser /
228

(1866) Author: H. C. Andersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

228 I

for Digteren; det var i sin Virken for den fortrhkte danske Bonde,
Kongens ærlige, gode Sind især fremlhste; det klang i alle
Sørgefange, det klang fra Hjertet hos den danske Bonde, der
bad om at turde bære fm Velgjørers Liig de sire lange Mile
fra Kjøbenhavii til Roeskilde Domkirke. Det var denne Kongens
Kjærlighed til Bonden, hans ædle Menneskelighed, der berørte
de dybeste Strænge hos den gamle Baronesse; for-underligt rhftet
jad den gamle Kone; ved hvert Skridt fremad for Bonden var
hendes Hjerte voxet fastere til Kong Frederik. Hans Buste
stillede hun paa sit Bord, satte de smukkeste Blomster rundt om-
kring den; med Øinene hestede paa den, med Hænderne i Skjø-
det, fandt Herman hende.

»Der er død en brav Mand idag!« sagde hun. »Nu er
den Tidsregning ude, jeg hørte til. De gaae Allefammeii bort, —
den Sidste kommer ogsaa;« — og hnn sad stille, bedrøvet.

Herman talte om Kongens sidste Timer, om hvad man
vidste han havde sagt, da Dødskulden iisnede ham: «Det ers
koldt, man maa tænke paa Brænde til den Faltige2«« «

»Ja, fattig Mand tænkte han paa,« sagde den gamle Frue;
»han forstod den haarde Tid, selv havde han prøvet de haarde
Dage, prøvet dem som Barn og som voxen Mand. Du veed
vel nok Noget derom, Herman, men Du veed ikke som jeg-
Faderen sit de Sol og Maaiie til at staae stille for i Hovedet.
Moderen fattes fangen ud af Landet; stakkels Mathilde! hun
kjendte ikke Landets Skik, hun var saa ung og saa ene. En
deilig Brud sit Koiig Frederik! jeg hufker Indtoget, det var
i September; otte deilige hvide Hingste vare der for den for«sl
gyldte Stadsvogn; jeg saae det! hvor skinnede dog hans blaae
Øine! nu ere de lukkede; hvor mild og deilig var ikke Marie
Sophie Frederikke! nu sidder hun iEnkesorg paa sit Slot;
Eet og Andet kan vel siges oni ham i hans Kiste3 han lod os
miste Norge, haii vilde have sin egen Villie, troede, at den for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:56:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tobaroness/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free