Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Elisabeth sammenlignede Kammerjunkeren med Herman,
til hvem hun i Alt saae op, som mangt et Øie i Ørkenen saae
op til Døberen, og den nye Gjest fik hos hende kun en ringe
Plads; dog, det var kunide første Dage; senere, da hun hørte
ham spille, hørte ham udtale sig om Musik og Poesie med den
Begeistriiig og Originalitet, som udgjorde en Deel as hans Per-
sonlighed, steg han betydeligt høiere. Hvad Hjemmets Skygge-
sider angik, da bleve de bestandig uenige, men i denne deres
Strid rykkede de hinanden nærmere, bleve sortroligere. Det var
hendes Foredrag af de »Schubertske Lieder« og de svenske og
danske Folkesange, der, sagde han, gav ham IdeertilMiranda;
,,men, hvo synger mig dette Partie saaledes som De? Ingen vil
kunne det! jeg kan let finde en kraftigere, en anderledes ud-
dannet Stemme, end Deres, men den Menneskesjcel, den Uskyl-
dighed, jeg her har hørt, faaer jeg ikke. Miratidas Partie skal
vcere simpelt, som en af Rousseaus Sange, det maa eie al
den Melodi, et Hjerte kan udaande; derimod Forziringer, Roli-
lader og Konster, hvor Menneskestemmen bliver som Toner fra
Floites og Violin, lægger jeg under Ariels og Calibans
Partie, der høre de hjemme, der faae de Sandhed og Natur.«
Medens Kammerjunkeren componerede, hvilket Alle vidste,
sad Elisabeth i si11 lille Stue og componerede ogsaa, hvilket
Ingen vidste, men det var Tankens og Ordets Composition; tidt
i Eensomheden sank Sytøiet ned paa Skjødet, Bogen, hun læste
i, faldt sammen, og hun vuggede sig paa sine Tanker. Det
Taagebillede af en Digtning, der i Trines Huus ligesom op-
gik for hende, kom uvilkaarligt frem, traadte atter tilbage og
stod der igjen, altid klarereiOmrids: hun maatte sætte det paa
Papiret; det var en lille Novelle, og Stoffet til den ikke mindre
end hiin første Barndomserindring, det svømmende Stykke
Marskla11d, som Havet havde sat paa Land. I faa Ord gav
hun et Billede deraf; et sammenstyrtet Huus laae paa Øet1 og
De to Baronessek. tll. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
