Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
spurgte han, oni hun aldrig følte lignende musikalste Stemninger,
om Tonerne ikke, ligesom qvaldede frem i Sjælen, der hvor
Tanken ikke havde Ord; og hun sagde da, at Ordet aldrig
mangiede hende, hun troede at have Udtrykket for hver Tanke,
krm at denne ofte var saa henflvvende, at hun ikke kunde holde
den saa længe, til den i sin Tilblivelse bragtes paa Papiret;
og idet hun forklarede sig mere, var hendes Hemmelighed røbet,
og tilsidst, efter stor Overtalelfe, kom det Skrevne frem og Ven-
nen sik Lov at læse det, men ingen, ingen Anden. Elisabeth
var som et Blod, det var som om hun havde begaaer en Synd,
triviel og barnagtig syntes hun nu den hele Digtning var. Og
Kammerjunkeren læste, forundret over det friste Sprog, de poe-
tiske Billeder, men isaer over Naturstildringen, der var mere end
almindelig; han følte en Digtersjerl deri. og med levende Ud-
talelse heraf sad han igjen hos Elisabeth, fremhævede Enkelt-
heder, gav disse en Betydning, hun aldrig havde tænkt paa,
men som vel kunde lægges deri. Præst Jons Rige var Poe-
siens og Konstens Land, hvori den Ældre fandt sin Ungdoms
Styrke og Livets hele Skjønhed igjen. Kammerjunkeren blev
en Commentator, som saa Mange ere blevne det. Hans Hen-
rykkelse gav Digtningen igjen Værd hos Elisabeth; hans Op-
muntring var som et Solkys paa Blomsten efter Regntid; hans
store Interesse for hende blev ikke skjult,·men vel dennes Aar-
sag, og den maatte jo være: »han er forelsketl«
Det var idetmindste den gamle Baronesses Tanke, og hun
saae paa hain med etUdtryk af Inderlighed og rystede saa lidt
med Hovedet:
»Mit gode Barnl« sagde hun, »gaa bare ikke« og drsm
Dig en Kone til; det gjorde Adam, men Konen, han sik, duede
ikke. Der er Fruentimnrerhjerter, der ere som en Postsæk, —
den er fuld af forseglede Breve, men den veed ikke selv, hvad
der staaer i dem-«-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
