Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
han med sortblaat Ansigt. Nu var her saa fredeligt og stille,
en Solstraale faldt igjennem Vindriet paa de gamle ophængte
Faner og paa den hvide Marmorkisie, ved hvis Fod to udhugne
Engle græd; men der kom ikke Vand i Øinene, sagde Bønderne,
for det kunde der ikke komme for den Karl.
De sidste Orgeltoner døde hen; Kammerjunkeren kom ned
i Kirken til Elisabeth.
Oppe paa Gaarden var paa samme Tid Herman ind-
truffen; hans Hest var bragt i Staldeii, selv gik haie fra Stue
til Stue, der var Jngei1 at finde. »Kammerjimkeren er nok
ovre i Kirken,« sagde Tjeneren, og Herman gik derover; Or-
gelspillet hørte han ikke, men Døreii i Vaabenhuset var aaben,
der maatte være Nogen; idet han kom ind i Gangen, saae han
Elisabeth og Kannnerjunkeren iSamtale, siddende paa Knæle-
bænken foran Alteret. De mærkede ikke ham, han fik et Jndfald
og vendte om igjen til Vaabenhuset, hvorfra man ad en lille
aaben Dør og Trappe kunde stige op paa Kirkeloftet. Hvæl-
vingen hævede sig her, som var det den ene Bagerovn ved Siden
af den anden; Herman fandt imidlertid Vei hen til den Hvæl-
ving, der var ligeover Choret, og hvor han, ved ganske sagte at
« tage en Fjael bort, havde et aabent, muret Hul, hvorfra han
lige over deres Hoveder kunde see ned og tale til dem. De
mærkede slet Intet, —- han var kommen forsigtig og stille.
Krin et Par Minuter før Herman kom, var Orgelspillet
holdt op og Kammerjunkeren var traadt ned til Elisabeth.
De saae paa Præstefamiliens Portraiter, og Elisabeth fandt,
at især Præsten var saa levende malet, at det var, som om han
vilde træde ud af Rammen og tale til dem. »Men nn ved
Dagen, i klartSolskin, troer jeg ikke, det vilde forskrække mig.«
»Det kom vel an paa, hvad han spurgte Dem om?« sagde
Kammerjunkereri med et Smiil.
»Jeg har hørt, at man skal svare Aander kort og bestemt,
De to Varonessek. lll. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
