Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
at krhbe over Hvælvingerne tilbage, og da han naaede Trappen
ned, blev han her et Øieblik staaende, tvivlraadig med sig selv,
oni han skulde gaae eller blive. Idetsamme hørtes Trin, Døren
til Vaabenhuset blev slaaet i; det var Elisabeth, som hurtigt
havde afbrudt Samtalen og, fulgt af Kammerjunkeren, forlod
Kirken. Da Herman stod i Vaabenhuset, fandt han sig lukket
inde; fra Kirken selv var dog maaskee endnu en Udgang, idet-
mindste kunde man dog slippe bort igjennem et af Vinduerne.
Disse sad imidlertid meget høit. Hans Tanker vare i stor Be-
vægelse; han satte sig foraii Alteret, hvor de To for et Øieblik
siden havde siddet. »De elsker Herman!« gjentog han for sig
selv; og hvad havde hun svaret derpaa? — Hvad havde for-
anlediget detteUdbrnd? Hvilket Forhold var der mellem de To?
Tankerne sænkede sig fra Pandeii til Hjertet; han gik et Par
Skridt og blev staaende foran Gitteret ved den aabne Begravelse;
den nærmeste Kiste var den mindste, der laae en vissen Blom-
sterkrands paa den, hvert Aar foruyedes den; det maatte være
Hermaiis Moder, som hviilte der; Kisten ved Siden af gjemte
vistnok hans Fader; han tænkte derpaa: det var første Gang,
han stod her ved Capellet, disse Døde saa nær. Ingen af dem
kunde han huske, han var kun lidt over et Aar gammel, da de
døde. Hvad Bedstemoderen for Aaringer siden i Bitterhed ud-
talte om hans Fødsel, huskede han paa; i hans Tanker frem-
traadte deii iSilke og Fløiel klædte Røver paa Veien tilRetter-
stedet, hans eget Speilbillede med de mørke Øine, de skinnende
hvide Tænder; til denne Skikkelse stillede sig en anden, det var
El isabeths Fader, som han stod i Billardstueii og tørrede Øinene
med Uldqvasten paa sin Kasket. Og nu de To, som nyligt sad
her foran Alteret, og hvad her var sagt! — Alt gik i hurtig
Tankeflugt gjennem Hermans Hoved og Hjerte, for hurtigt til
at vi kunne lægge Ord derunder, men selv uden disse ville vi
forstaae ham. Nogle Minuter havde han staaet, da blev der
17k«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
