Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
tænkte: nu kan de løbe. For det er slemt, Madame Krone,
naar den ene Halvdeel triller om i Gronland og den anden i
Frankrig, —- de siude ikke hinanden! Jeg har tænkt mit, men
jeg har tænkt galt, de ville ikke løbe sammen; han har faaet
Fart med Eet, han triller til Paris, — nu kan hun trille til
Olaitd, jeg gjor ingen Konster.«
Dagen var bestemt til Kammerjunkerens Afreise; han vilde
bort, han maatte bort.
»Ieg er ikke det Selvmenneske, at jeg skulde holde paa
ham!« sagde den gamle Baronesfe; ,,han hører Verdeii til, han
er en Viin, der skal heldes i Guldskaal og ikke staae her i
Spolkumnie11. Han skal reise, det vil jeg selv have!« og Vandet
kom den gamle Koiie iOiuene.
Det var, som om den Uro, der drev ham fra Gaarden,
ogsaa havde grebet Elisabeth; hun var jo fuldkommen rask,
der var iiirsteii gaaet et Aar, sideit hun forlod sit Hjem paa
Olaiid; hvor rig havde ikke den Tid været! et heelt nht Men-
neste følte hun sig at virke bleven; Barndomstiden, syntes hun,
laae langt, langt tilbage; hun var loftec høit til Tanke og Alvor,
og Alt rinder Solskin og Glade; milde Øine havde seet til hende,
Alle vare kjærligt traadte hende imode; men nu i de tre sidste
Dage var det anderledes, det var-, som hun havde krænket et
Menneske, der var hende inderlig god, og hvem hun folte for,
som en kjaer Broder, ikke mindre —- men heller ikke mere.
Det var deri sidste Aften, Kammerjunkeren var paa Gaarden;
der var et Liv, en Bevægelighed hos ham, det var, som om
han alt med een Fod stod midt inde i Pariserlivet. Marseil·
laisen klang igjeii fra Claveret, det infernalske Thema af »Ro-
bert«, og »Berangers Sange««; kraftigst af disse:
»Rcine du maade, 6 France, 6 ma patkiet«
Den gamle Baronesse var ligesaa livlig; men da Klokken slog
Ti, den sædvanlige Sengetid, eller rettere, Tiden, da man selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
