Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
det; man seer tydeligt hele Aa·leiet. Heroppe sad de gamle
Kæmper og holdt Raad, hver paa en as disse Ste11e, og Hov-
dingen sad paa den største; de stærke Mæ11d ere Alle borte, Alle
glemte, deres Navne og selv deres Tid; ogsaa han, som ligger
deroppe, vist en Konge, kjender nu Ingen Navnet paa;« — og
Herman pegede paa en Steenhob høit bag ved dem, hvor den
naturlige Vold pludselig brød af. Tre store Steiie med en
mægtig Overligger laae der, den syntes at svæve i Luften.
»Derfra har vi en endnu større Udsigt,« sagde han, ,,et
heelt Rundmaleri« De stege derop, og »store Bælt««« med
enkelte Seilere, den sjæl1andske Kyst og Langeland udbredte
sig foran. Madame Krotie vilde ikke fravle saa høit, hun satte
sig ved Nøddebuskene. Elisabeth stod paa den overliggende
Steen, der var bred nok til at Herman kunde stige op ved
Siden af; Soleit sendte sine sidste Straaler og Vinden lustede
saa frisk; de stode iLuft og Sol paa Steneii som Climar
og »Elisabeth engang havde staaet i det stigende Hav; hvor
vare de Tanker, som her sik Liv? —- Der staaer i Skriften, at
»Jld og Hvirvelviiide ere Herrens Tjenerez«« ogsaa den varme
Solstraale og de milde Vinde melde hans Bud; de bære mangt
et Ord, der er for helligt til at klinge for Mængdens Øre,
Ord, der indeslutte en Poesie, som den, Petrarca nedlagde i
sine Sonnetter, som den, hver ung og erotisk Digter troer at
give i sine første Sange. Herman og Elisabeth havde sat
stg paa den overliggende Steen; der fandt Madame Krone
dem, da de, uden at høre hende, bleve siddende og hun kom til.
»Men De lade mig sidde dernede!« sagde hun, ,,høre slet
ikke, komme ikke heller, er her da saa deiligt?«
»Uendelig deiligt!«« raabte Hermaii med et Udtryk as
Henrykkelse; »her er til at dandse ved!« og han svingede Ma-
dame Krone rundt, der baade loe og saae forundret ud over
den Lystighed. Hait førte hende hen til Elisabeth, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
