Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den var endnu saa langt ude, at der skulde gode
Øine til at opdage den lille barkrøde Farveflæk i
Halvmørket, naar Baaden et Øieblik viste sig paa
Toppen af en Bølge halvt skjult under hvidt Skum.
Men i næste Øieblik var den forsvunden som om
Havet havde slugt den; og jo længere det varede,
des ivrigere stirrede de to Smaa, til det sved dem
i Øinene, og de glemte baade Stormen og
Kulden og rejste sig op paa Hænder og Knæ for at
se bedre, ligblege og paa Nippet til at give sin
Sjæleangst Luft i et Skrig — indtil Baaden igjen
dukkede op et Stykke længere inde. Saa skyndte
de sig — uden at slippe den med Øinene — ned
igjen i Læ af Stenene og krøb tæt sammen for at
holde Varmen.
Det mørknede og Stormen øgede paa, saa det
nu var egte Raag-veir.
Naar en Braadsjø løftede sin vældige, hvide Ryg,
tog Stormen hele Toppen af den og knuste den til
Støv, der jog henover Havet som Taage og klaskede
mod Klipperne som salt Styrtregn.
Men indunder Fjeldet, hvor de to Gutter laa,
slog Stormen og Sjøen sig selv til døde mod den
haarde, glatte Stenvæg, der reiste sig af Havet steil
og stærk som en Fæstningsmur.
Efter hver Sjø blev der en dyb Grav foran
Muren, idet Vandet sugedes tilbage, medens den
nye Bølge samlede Kræfter; og fra Huler og Kløfter
skummede Vandet ned mellem de tykke, brune
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
