Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og mod denne Far havde de været
uskikkelige! Og med Angerens og Selvbebreidelsens Orm
gnavende i Sjælen maatte de nu ligge her og se
paa, hvorledes han kjæmpede mod Stormen, som
bare blev værre for hvert Øieblik uden at kunne
hjælpe — ja endog uden at kunne faa bedet ham
om Tilgivelse for, hvad de havde gjort.
Den ene turde ikke se paa den anden af Frygt
for at læse den samme Angst i Broderens Øine,
som han selv vaandede sig under; — de turde
ikke engang snakke sammen for ikke at briste i
Graad og lade Angsten faa Overhaand.
Hele Dagen havde de været i sit aller
utække-ligste Hjørne; — plagede Rasman med dumme
Spørgsmaal, gik i Veien for Ane, som havde travlt
med at bage ude i Kjøkkenet og kunde aldeles
ikke finde paa noget at tage sig til.
Tilslut havde de af lutter Kjedsomhed grebet til
den Udvei at slaas indbyrdes, indtil Martin
naturligvis var begyndt at brøle.
Rasman var just ingen taalmodig Natur, og
intet kunde bringe ham saaledes ud af Ligevægt
som naar hans to Sønner sloges. Uvenskab mellem
Brødre var det styggeste i Verden, pleiede han at
sige, og naar han troede at mærke noget sligt
mellem Martin og Tollus, blev han ganske fortvilet.
Og da netop i dette kritiske Øieblik en Mand kom
løbende ned fra Udkikshuset og meldte, at der
var en Seiler i Sigte, trev Rasman sine Sjøklæder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
