Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus Martin ved Haanden, o g de vandrede i
Taushed ud til deres sædvanlige Udkikspost paa
Fjeldet lige ved Dammen, hvor deres Skibe laa for
Anker.
Og herfra havde de seet, hvorledes
Skudesnæs-lodserne havde taget Skibet lige for Næsen af Ras*
man og hans Fæller, efter at de var naaet næsten
helt frem uden at have opdaget Fiendens Baad,
der kom fra den anden Kant; og paa Tilbageturen
var Stormen og Sjøen vokset, saa det brød over
de yderste Holmer og bare Svortingsundet var
muligt at slippe igjennem.
Lille Svortingen var ikke til at se. Der hvor
den ellers pleiede at løfte sin blanke, sorte Skalle
over Vandet; steg nu med korte Mellemrum en
kridhvid Skumsøile op i Luften og blev et Øieblik
staaende som et forrevent Spøgelse mod den sorte
Himmel, indtil .den langsomt sank sammen og af
Stormen knustes til Støv.
Store Svortingen stod steil og trodsig og tog
imod Slagene uden at ændse dem.
Den lignede Stævnen paa et eller andet
kjæmpe-mæssigt Fartøi, som for fuld Fart gik lige mod
Sjøeme, kløvede dem og kastede dem tilside som
Røg. Uden at vige eller dukke Hovedet, banede
den sig Vei gjennem de vilde Horder, og selv
om en rigtig Kjæmpe af en Bølge for et Øieblik
helt begrov den under hvidt Skum, løftede strax
den skarpe, blanksorte Klippestævn sig seirrig ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
