Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hävde været saa sint, og som de havde været saa
rædde for.
Og medens de paa hele Hjemturen ikke havde
havt Tid til at tænke paa andet, end hvordan de
skulde finde frem, blev nu alle de frygtelige
Sindsbevægelser fra før atter levende hos dem — Sorgen
og Forurettelsen og Angsten og den uendelige Kj
ærlighed, som var Grunden til alt.
Nu skulde de atter se Faderen igjen — hvordan
mon han vilde tage imod dem —?
De var komne ind i Bislaget foran Kjøkkenet, og
der stod de.
— Du maa lukke op! hviskede Martin.
Tollus tog i Klinken, som var i Høide med hans
Hage, og de kom ind i Kjøkkenet den ene i
Hælene paa den anden og saa forsigtig som to
Indbrudstyve.
Ane stod henne ved Komfuren og stegte Vafler.
Hun hørte Døren gaa og vendte sig, og da hun fik
se dem, skreg hun op som hun altid pleiede, naar
hun var ophidset over et eller andet.
— Men du stora Merakkels, Baadn! — kor har
dere vært? Han Rasman vilde netop til aa gaa ud
og lede efter dere!
Ingen af dem svarede; — de stod midt paa
Gulvet, overvældede af Lyset og Varmen og den
deilige Vaffellugt, medens to sorte Pytter dannede sig
omkring dem paa Gulvet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
