Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer rasende, indtil han raabte, at nu fik en eller
anden gaa ’ind og se, hvad der blev af det gamle
Spøgelse — for nu vilde han gaa!
Men Postmesteren røgtede sit Kald med en
Høi-tidelighed, som ikke lod sig forstyrre; og naar han
omsider igjen var lempet ned i Førebaaden, løftede
han ufravigelig en svær, graa Fiskevante med en
Tommelfinger strittende til hver Kant op til
Sydvestskyggen og raabte op til Kommandobroen: God
Tur — Kaptein! Og Kapteinen førte Haanden til
Huen og smilte og sagde for sin egen og
Rormandens Fornøielse: — Tak i lige Maade — gamle
Rokhaave!
Saa gik det lille Dampskib videre og Anders og
Postmesteren blev siddende i Førebaaden og se efter
Skibet, indtil det forsvandt bag Store Svortingen.
Først da begyndte Anders at ro indover mod
Havnen med lange, besindige Tag, medens
Postmesteren sad agter og holdt fast paa sin Sæk og
tænkte paa det Ansvar, der hvilede paa ham og
hvorledes det skulde gaa, dersom der virkelig blev
noget af den Plan, som nu i flere Aar havde været
paa Tale,—at Postbaaden skulde komme to Gange
om Ugen.
Men oppe ved Posthuset stod en taalmodig Klynge
og ventede — enten det var Solskin eller Regn,
Vinter eller Sommer. De faa som holdt Aviser havde
sendt Børnene ud for at »hente Posten«, men
desuden var der altid endel voksne, som i et eller an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
