Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modløse og sinte arbeidede de med dette Bæst,
som ikke vilde give sig, — og dertil frøs de ganske
forfærdelig.
Thi vistnok skinnede Solen — paa en Maade;
men det var et bleggult, forfrossent Spøgelse af en
Sol; og saa blæste der til og med en
Nordenvind af den særegne, giftige Sort, som holder til
paa Vestlandet om Vaaren — en Vind, der ikke
har Respekt hverken for Aarstiden, Breddegraden,
Golfstrømmen eller hvad der passer sig, — en
paatrængende, simpel Sibirier af en Vind, som
intet-somhelst har at bestille paa disse Kanter, men som
ikke destomindre lader som den er hjemme og
opholder sig der i Ugevis af Gangen!
Den blæste saa Tollus og Martin var lyseblaa paa
Næserne og havde Vand i Øinene og næsten ingen
Følelse i Fingrene.
Begge havde den største Lyst til at slutte for idag,
men ingen vilde være den første til at foreslaa det,
og derfor arbeidede de videre — sintere og sintere.
Da lød det hæse Brøl fra Postbaaden ude i
Svor-tingsundet, og begge reiste sig og saa paa
hinanden.
— Vi maa gaa og hente Posten, — sagde Martin.
— Ja vi maa nok det! — sagde Tollus og lod
Jernstangen falde med et Plask.
De sparkede og rystede Sølen af sig saa
nogenlunde, tog sine Huer og knappede Trøieme og løb
høist fomøiede hjemover mod Posthuset.
Jens Z. Kielland: To Brødre. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
