Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var et tyndt Brev i en daarlig Konvolut.
Adressen var skrevet, saa den kunde forstaaes,
for hvert Bogstav var malet omhyggelig ved Siden
af det andet. Men det var ingen let og lykkelig
Haand, som havde skrevet den.
Nede paa Sjøhuset sad Rasman og bødede Garn.
Han røgte Pibe og var ganske alene. Halvmørkt
var der i det store Rum og stille; det sagte Skvulp
mellem Stenene i Sjøhusmuren lød dæmpet og med
lange, lydløse Mellemrum, eftersom de store
Hav-*
sjøer fik Vandet til at stige helt her inde i Havnen,
og Nordenvinden gik høit over Hovedet baade paa
Rasman og hans Sjøhus, saa den forstyrrede ingen.
Rundt paa Væggene hang Taugværk og Seil
og barkede Garn i svære Vaser, hvor de store,
grønne Glaskugler blinkede i den Smule Lys, der
faldt ind gjennem Skyvedørene ud mod Sjøren, som
stod aabne. Der var lunt og fredeligt og lugtede af
Tjære og Fisk og Bark og lidt Tobaksrøg.
Udenfor Sjøhusdøren laa en Flok Erfugl og sloges
fra Tid til anden, saadan som det er Skik og Brug
om Vaaren.
Hannerne var i al sin Pragt, — kulsorte og
kridhvide med grønne Ørelapper og rosenrøde i Brystet.
Hunnerne var og blev sig selv lige — graabrune
og vanskelige. De snerrede og bed fra sig og roede
fornærmet bort, naar de galante Hanner efter megen
Kurren og mange Bøininger og Sving nærmede sig
den elskede Gjenstand; og først naar de havde holdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
