Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sine utrættelige Tilbedere saa længe fra Livet, at
Hannerne var ganske hæse af at kurre og saa smaat
begyndte at tænke over det ørkesløse og uværdige
for et Mandfolk i denne taabelige Beskjæftigelse,
blev Hunnerne pludselig og tilsyneladende uden
indre Logik lutter Elskværdighed og Føielighed.
Rasman løftede af og til Øinene fra sit Arbeide
og saa ud i Solskinnet, hvor de store, smukke Fugle
legede med hinanden og sloges og forsonedes,
medens hvide Maager saa ned paa dem fra Luften og
speilede sig i det stille klare Vand.
Med stort Rabalder kom Tollus og Martin farende
nedover Smuget, saa man kunde høre deres
Jernhæle mod Stenene langt borte fra; de kastede sig
mod Døren, endnu før de havde faaet Klinken op
og kom som to Skred indover Gulvet.
— Far her er Brevl
Rasman læste Adressen og vendte og dreiede
Brevet mellem Fingrene, medens de to Gutter stod
og skalv af Spænding.
— Du skulde se, hvem det er fra —! foreslog
Martin.
Men Rasman havde læst Poststempelet og vidste
omtrent, hvor det skrev sig fra; og til sine Sønners
store Skuffelse stak han det i Lommen uden at
aabne det og gik efterat have paalagt dem at være
hjemme i god Tid til Aftensmad.
Rasman gik hjem og læste Brevet høit for sin
Kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
