Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjorde dem efterhaanden ildrøde i Ansigtet, men
de bevarede hele Tiden den samme præcise,
af-maalte Takt, som gjorde, at det hele saa ud som
den simpleste Sag af Verden.
Paa Veien indover fik de en Byge over sig, og
Tollus kjendte med en Slags frydefuld Gysen,
hvorledes han langsomt og lidt efter lidt blev vaad
nedover Nakken og Ryggen og længer ned, medens
Tabitha sad lige foran ham, vel indpakket i hans
gode tætte Oliefrakke og fra Tid til anden sendte
ham et nysgjerrigt og sjøsygt Blik.
Da de kom til Bryggen, vilde Rasman bære
hende op til Huset, men dette satte hun sig imod.
Hun gav Frakken tilbage til Tollus og sagde Tak
for Laanet og gik opover sammen med de andre.
Hjemme tog Ane imod hende — rørt og
kjærlig. Hun fik i en Fart byttet tørt paa Benene og
ordnet det vaade Haar; varm Kaffe og Smørogbrød
stod færdig, og medens Tabitha spiste, maatte hun
fortælle, hvorledes hun havde havt det paa Reisen.
Martin og Tollus sad paa Bænken ved Ovnen og
stirrede betagne paa deres nye Søster.
De havde aldeles ikke tænkt sig hende saadan.
For det første var hun meget større, end de havde
ventet — hun var jo næsten lige saa stor som de
selv — og alle deres Forsætter om at hjælpe og
beskytte hende, forekom dem nu høist overflødige,
for hun saa sandelig ud til at kunne klare sig selv
et godt Stykke!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
