Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tollus og Martin prøvede at knuse hende med
overlegen Ligegyldighed, men det var ikke altid
saa let heller. For Tabitha var snil og kjærlig
mod alle Mennesker og særlig mod de to Brødre,
og naar hun bare paa nogen Maade kunde vsfcre
dem til nogen Hjælp, var hun altid parat, — og
Ulykken vilde, at det kunde hun ret som det var.
Paa Skolen gjorde Tabitha sit Arbeide med den
samme Omhyggelighed og Iver som hjemme, og
det viste sig snart, at hun var en af de flinkeste.
Tollus og Martin derimod havde vistnok begge
let for at lære — især Martin — og som ganske
smaa havde de været den gamle Skoleholders Fryd
og Stolthed; men jo ældre de blev, des mindre
syntes deres Interesse for boglig Lærdom at blive.
De havde naturligvis begge forlængst bestemt, at
de vilde tilsjøs, og alt som angik Skibe og Rig
og Styring, var de grundig hjemme i og
morede sig med at bruge en Mængde tekniske
Udtryk, naar de ret vilde ydmyge Tabitha, som hørte
paa dem uden at forstaa et Muk.
Men med Lexelæsningen gik det bare saa som
saa, og naar de havde Stil hjemme — men især
Regnestykker — kneb det mange Gange haardt for
dem. Og naar deres Stolthed en Tid lang havde
krympet sig, gik de til Tabitha — men i
Hemmelighed, saa ingen fik vide noget — fremfor alt ikke
Rasman.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
