Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og Tabitha som var et Vidunder i Regnekunst
hjalp dem gjerne og var urokkelig diskret.
Dette var naturligvis ydmygende, og de tog
ogsaa Revanche, naar de kunde.
Det hændte — især i den travle Sommertid —
at naar et Skib blev meldt oppe fra Udkikken,
kunde det være vanskelig i Farten at faa samlet
Mandskabet til Lodsskøiten, og Rasman pleiede at
tage sine Sønner med, naar der manglede en Mand,
for i nogenlunde Veir kunde de vel gjøre Nytte
for sig.
Naar dette hændte, var de uhyre vigtige.
De trampede omkring og ledte efter sine
Olieklæder og slæbte Fødderne efter sig, for at det
skulde lyde som de Voksnes Sjøstøvler; deres Mine
var adspredt og alvorlig, de talte sig imellem om,
hvorledes Veiret vilde arte sig, medens de bandt
Sydvesten fast under Hagen og saa ikke engang
til den Kant, hvor Tabitha stod.
I det høieste kunde de lade en spøgefuld
Bemærkning falde, idet de gik, om hun kanske skulde
have Lyst til at være med? — en Tanke, som de
lod til at finde umaadelig komisk.
Og naar de saa kom hjem udpaa Aftenen, efter
at have sat en af Lodserne ombord, blev hele
Turen gjennemgaaet, medens de spiste, og hver
Ting nøie drøftet og forklaret: — hvordan de havde
seilet, hvordan Strømmen havde været, hvordan der
blev styret i det kritiske Øieblik, da Skøiten lægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
