Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vidst, hvor modbydelige disse uskyldige Dyr kan se
ud; — naar Tollus trak den bløde, blegrøde Klyse
ud af de knuste Skaller, maatte hun vende sig væk
for ikke at faa ondt.
Men det fik hun nu alligevel, for hun var alt
andet end sjøstærk; og selv om hun havde været
bedre end hun var, skulde der noget til at holde
ud denne lumske, langsomme Hiving i stegende
Solskin og i en Baad, som lugtede af gammelt, raadent
Agn og død Fisk og surt Sjøvand. Hun led værre
og værre, men kjæmpede som en» Helt og sad og
holdt paa Fiskesnøret, som Tollus havde gjort istand
til hende — bleg og stiv i Ansigtet.
De to Brødre lod som de ikke havde nogen
Anelse om, hvordan hun havde det. Dé var nu
blevne meget snaksomme og muntre og spøgefulde,
og fortalte Historier fra deres Fiskerliv, altimedens
de holdt Øie med Tabithas ulykkelige Ansigt, men
naar de vendte sig fra hende, dultede de hinanden
hemmelig i Siden og fniste af Fryd.
Martin drev sin Grusomhed saa vidt, at han tog
en stor, nøgen Musling og bed den tvært af med
Tænderne for at faa et passeligt Agn, men dette
knækkede Tabitha, — hun gav sig over og kastede
ynkelig op til bagbord.
Baade Tollus og Martin spurgte deltagende, om
hun ikke var rigtig frisk, men trøstede hende med,
at det ikke havde noget at betyde; nu blev det
desuden snart morsommere, for naar Solen skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
